Vinterferie på Frolic og gigtpiller

Mens jeg nyder en uge i Alperne, nyder den krøllede en uges forkælelse i Odense. 

 

“Vi kan godt passe Coco,” lyder det fra min fynske hundepasser. Jeg smiler og mærker taknemmeligheden gå langt ind i mit ene hjertekammer, fordi det bare er så dejligt, at kunne aflevere den krøllede hos Claus og Ole, hvor hun elsker at være.

“Men der er lige to ting”, lyder stemmen.
“ Hun skal have rigeligt med gigtpiller med, og en pose Frolic, dem kan hun bedre lide end det der tørfoder, du plejer at give hende.”

Jeg pipper noget om, at Frolic altså ikke er det bedste, fordi de vist er ret fedende, og at den krøllede skal holdes slank, fordi hun har gigt og ikke kan holde til for mange kilo på bagpartiet.

Men jeg bliver afbrudt af Ole, der bliver ved med at tale om vigtigheden af rigeligt med gigtpiller, fordi de ikke havde fået nok med ved sidste hundepasning i sommer, hvor hun havde haft SÅ ondt, at det ikke var til at holde ud.

Jeg overvejer at forklare, at jeg har trappet gevaldigt ned på gigtpillerne, fordi hun i december var indlagt på Odense Dyrehospital med mavesår angiveligt på grund af medicinen. Det kostede små 5000 kroner, for et par timers indlæggelse, og faktisk har hun det fint nok, når bare hun får noget olie i maden. Men jeg opgiver, da jeg fornemmer, at en halv gigtpille om dagen vil give ro hos hundepasserne. Desuden er det jo kun én uge, så jeg lover at tage både Frolic og piller med i rå mængder.

Jeg køber ind til den krøllede, så hun er klar til ferie. Nyt foder, der gør noget godt for ledene. Tørret kylling som hun elsker, pillerne er pakket og så er der lige den der pose Frolic. Jeg ved faktisk ikke om de er så dårlige for hunde. Men har i et af de utallige hundefora på nettet læst mig til at det er fastfood for hunde. Det sammenlagt med dyrehospitalets melding om, at det var vigtigt at holde hende slank får mig til at droppe de røde godbidder og gå i Fru Poulsen i Nordre Frihavnsgade, hvor jeg køber nogle minde, og meget sunde godbidder, som jeg afleverer til hundepasserne under påskud af, at det var en streng ordre fra dyrlægen.

“Under ferien modtager jeg en sms: Hej  – jeg har det godt, jeg går masser af ture og får lige, hvad jeg vil have at spise.” Hilsen Coco.

Jeg når at panikke over tanken om at komme hjem til en fed hund – mest fordi jeg synes fede hunde er grimme og signalerer, at ejerne ikke kan styre sig og lidt fordi tanken om flere store dyrlægeregninger får blodet til at forsvinde langsomt fra mit ansigt. Men så tager jeg mig sammen og svarer, at det lyder alle tiders, hvorefter jeg dykker ned i dagens obligatoriske pose chips med cremefraiche 38 procent.

Den krøllede udviser en kort begejstring, da jeg kommer for at hente hende, men lopper så ind og lægger sig på et af Claus og Oles utallige ægte tæpper, mens jeg bliver budt på kaffe. På gulvet står tre skåle – en med vand, en med mit nyindkøbte dyre tørfoder og en med Frolic. Den sidste er der spist af. Jeg kigger hen på den krøllede, der ligger og snorker veltilpas – hun er ikke blevet tromlefed af lidt ekstra forkælelse i en uge, og jeg smiler i mit indre og elsker, at Claus og Ole fodrer med fastfood – for helt ærligt er det ikke lige præcis det, der er meningen med ferier – at man skal give los, droppe den dårlige samvittighed og bare leve det komfortable liv?
Udover det har hendes mave det fint. Den eneste forandring er, at hendes afføring har et let rødligt skær. Men så længe, den er fast er ejeren glad.

Ikke et gram fedt mere, men fuld af livsnydelse. Den krøllede på vej hjem til København med DSB.

Del blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *