Den krøllede klaverbænk

‘Er hun ikke blevet lidt tyk?’ spørger min bror og ser ned på den krøllede, der står med med storstruttende pels og sender lange blikke mod køkkenbordet.
‘Det er fordi mor og far har passet hende hele sommeren,’ siger jeg som mit første forsvar, men uddyber så, at det også er seks måneder siden, at hun sidst blev trimmet.
Jeg synes hverken, at jeg selv eller min hund skal være fed, men jeg orker heller ikke at være fedtforskrækket. Jeg hører ofte mig selv nonchalant sige, at vi nok har et godt stofskrifte, når folk påpeger mine og den krølledes tynde ben. For næstefter at være fed magter jeg ikke folk, der ikke spiser noget. Sandheden er, at jeg pisker rundt ude på kastellet med mine lunger hængende efter mig for at kunne spise hvad som helst uden at blive fed.
‘Hold da op Coco – du er da kommet godt gennem sommeren’, lyder det forleden fra min overbo, da hun kommer ned for at fortærre en fuldfed pastaret sammen med mig.
Jeg bliver helt stiv indeni – der er altså også folk udenfor familien, der lægger mærke til de ekstra kilo. Jeg smiler lidt afværgende og siger, at den krøllede altså også har meget pels, men indrømmer så, at jeg godt kan se, at hun snart ligner en klaverbænk mere end en hund.
Så nu er vi gået på kur. Det plejer aldrig at være et problem, for faktisk har den krøllede ofte mad stående, hun ikke spiser. I mange år har hun selv reguleret sit indtag. Og måske er det derfor, at hun pludselig er blevet lidt buttet, fordi jeg ikke rigtig tænker over, hvor meget eller lidt mad hun egentlig får. Men pt. er hun sulten hele tiden. Hun går sågar ud og slikker i sin tomme madskål.

Jeg lægger ud med at være solidarisk og siger til den krøllede, at jeg også skal til at holde igen med vin, chips og chokolade. Det går godt i ca. 30 sekunder indtil jeg falder over en efterladt Karen Volf orangeflage på køkkenbordet fra gårdagens selskab.
Så nu er det kun den krøllede der er på kur, for en af os må være standhaftig.
Hun skal trimmes om en uge, og jeg glæder mig allerede til at kunne sige til min bror og overbo, at det hele bare var pels.

Del blogindlæg

One thought on “Den krøllede klaverbænk

  1. Ja, der er jo naturligvis også den mulighed at begynde at løbetræne CoCo. Jeg tænker jo fortsat temmelig meget i de baner, så det er sikkert et forslag, som du har hørt fra mig før-:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *