En hund giver dig ubetinget kærlighed, men den kærlighed er billigt til salg

Kærlighed kan være en kompleks sag at give sig i kast med. Men så læste jeg forleden en artikel, hvor en forsker udtalte, at det jo på mange måder var lettere at knytte bånd til et dyr end til et andet menneske. Det blev ikke uddybet, men det fik mig til at tænke på, at det kunne der være noget om. For det er jo omkostningsfrit, når jeg kaster al min kærlighed på den krøllede. Forstået på den måde, at der er jo, hvis vi skal se lidt nøgternt på det, ikke er nogen risiko for mig. Jeg risikerer ikke, at hun en dag siger, at nu har hun tænkt over det, og hun nok ikke kan gengælde mine følelser og derfor bliver nødt til at forlade forholdet. Men spørgsmålet er, hvor lækkert det egentlig er at blive elsket af en, som man har buret inde i sin lejlighed? Ville den krøllede pakke sine tyggeben sammen og flytte, hvis det stod i hendes magt at åbne døren?
En anden ting jeg fra tid til anden oplever kæledyrsejere fremhæve er, at de får sådan en ubetinget kærlighed fra deres dyr. Det gør jeg også fra den krøllede, der springer lykkeligt rundt hver gang jeg træder ind af døren, også selvom jeg bare har været nede med skrald. Jo mere jeg tænker over det, desto mere sikker bliver jeg på, at den der ubetingede kærlighed er billigt til salg. For eksempel er det sådan, at vi ofte møder Karlo – en lille sort herre på lave lodne ben, hvis mor altid har tørret kylling med i tasken. Og hver gang den krøllede får øje på Karlo, så springer hun fuldstændig vild af glæde rundt i snoren og pisker Karlo og co i møde. Hun sætter sig og tager sit mest charmerende udtryk på, indtil Karlos mor forbarmer sig og lister lækkerierne ned i snudehøjde. Karlo er den krøllede stort set ligeglad med, og mig ænser hun ikke. Men så er det jo så heldigt, at det er mig der har fat i den anden ende af snoren og jeg trækker så af med min bedste ven hunden, og låser hende forsvarligt inde i min lejlighed og bilder mig selv ind, at hun bare er så taknemmelig for, at netop jeg er i hendes liv.
Måske må jeg bare erkende det. Der er en form for uligevægt i vores forhold. Alligevel føler jeg, at jeg får meget kærlighed og tryghed fra den krøllede. Jeg vil dog alligevel mene, at det aldrig bliver en kærlighed, der kan måle sig med den følelse, det er, når et andet menneske frivilligt vælger en til. Til gengæld er det en ukompliceret kærlighed. Sådan en der kan justeres op med tørret kylling.

Del blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *