Det er da drøncharmerende, at min hund graver halvdelen af Bopa Plads op

img_2803
Den krøllede er som regel en ret eksemplarisk caféhund, og man kan ikke klantre hende for at være et forstyrrende element i min aften, bortset lige fra, når hun graver det halve af Bopa Plads op.

Efter at jeg er blevet hundeejer, er der sket sådan en stille transformation med mig i forhold til at tage hensyn til min omverden. Jeg har ellers altid set mig selv som et menneske, der holder fællesskabets og det offentlige rums spilleregler i hævd, for at vi allesammen kan leve i fredelig sameksistens. Jeg arbejdede i mange år som tjener ved siden af mine studier, og jeg kan stadig huske en mor og en far, der roligt spiste deres måltid, mens det yngste barn stilfærdigt kværnede al peberen ud på den hvide dug. I dag ville jeg nok tænke: Herre gud, de har nok brug for et kvarters fred og ro, og hvad skader lidt peber på dugen, hvis det redder parforholdet? Men dengang tænkte jeg, at det var vanvittigt hensynsløst og uden plig at lade sin unge sidde der og kværne løs.
Nu har jeg jo ikke børn med, når jeg går ud for at spise. Jeg har den krøllede med. Forleden lå hun som altid troligt ved mine fødder, mens jeg fortærede Pixi’s burger, slubrede hvidvin og psykoanalyserede tilværelsen med min veninde. Pludselig tog pokker ved den krøllede og hun begyndte at grave som en gal. Inde ved husmuren manglede der en brosten, og nu syntes hun så, at det hul skulle uddybes. Jeg sagde: “Stop” og “nej” et par gange, men ikke sådan rigtig hårdt, for mest af alt kom jeg til at smile af hendes pludselige engagement i at grave det halve Bopa Plads op. Jorden stod om ørene på hende og føg ud på pladsen. Jeg smilede kærligt og overbærende til hende og syntes faktisk, at det var både sødt og sjovt. Jeg skænkede hverken mine medgæster eller det søde personale en tanke – sidstnævnte har muligvis senere på aftenen efter en lang arbejdsdag, skulle bruge ekstra tid på at feje efter mit dyr. Der slog det mig, at jeg var nøjagtig som de der forældre med barnet og peberkværnen.

Eneste forskel er blot, at jeg ikke kan undskylde mig med, at jeg trænger til fred og ro i fem minutter. Den krøllede sover noget nær 18 timer i døgnet – også når vi er på restaurant – når hun altså ikke lige skal charme mig med at grave.
Så vidt jeg husker gav vi drikkepenge.

img_2805

 

Det er da drøncharmerende, at min hund lige graver lidt her mens, vi allesammen sidder og spiser og nyder en sensommeraften. NOT.

img_2799

Del blogindlæg

2 thoughts on “Det er da drøncharmerende, at min hund graver halvdelen af Bopa Plads op

  1. det da lidt sjovt… men nok ikke så sjovt for dem der skulle gøre rent.
    måske lugtede der godt i den jord?
    så dejligt at se andre der går ud og oplever verden med deres hund, de kan nemlig sagtens nyde at være sammen med os på cafe.

    1. Hej Anette
      Beklager det meget sene svar. Tak for din kommentar – og ja det er lidt sjovt og du har helt ret. Vi kan sagtens gå på café med vores hunde. OG heldigvis går vi nu mod lysere tider.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *