Den aften den krøllede sprang ud som sjælesørger

Det er søndag. Det regner. Og weekenden har været en stille -jeg trækker mig ind i mig selv-oplevelse. Pludselig finder jeg mig selv siddende på hug i mit køkken, førende en samtale med den krøllede.

IMG_2836
Mig: Ja, jeg er lidt ked af det
Den krøllede: Kigger medfølende på mig med sine brune øjne.

Mig: Men det kender du måske godt (jeg har læst, at hunde faktisk kan føle sorg).
Den krøllede: Sænker blikket lidt og trækker ørene let tilbage.
Mig: Det gør bare så ondt at blive forladt af ham, man allerhelst ville være sammen med.

IMG_2834
Den krøllede: Kigger lidt væk.
Mig: Måske var det sådan, du havde det, da du stod oppe i hundekennel Spicaway og ventede på, at du blev hentet af din familie. Men de kom aldrig tilbage efter dig, og du har sikkert stået der sammen med alle de andre fremmede hunde og ikke anet, hvorfor din familie pludselig ikke ville have dig mere.*
(Indrømmet jeg overdramatiserer muligvis den krølledes sindstilstand på daværende tidspunkt – i hvert fald var hun en ret glad og langt fra deprimeret sjæl, da jeg mødte hende).
Den krøllede: Kigger lidt uforstående og dog medfølende på mig. Hun bliver tålmodigt siddende.
Mig: (Og nu er der tårer) Men du skal bare vide, at jeg var så glad for, at du var der i kennelen – forladt af din familien. Ellers var du jo aldrig blevet min hund, og jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen anden hund i verden, jeg hellere vil have end dig.
Den krøllede: Giver et let suk og begynder at snuse efter madrester på køkkengulvet.

Lige pludselig kan jeg mærke den højere mening med alting. Samtidig går mit melodramatiske Danielle Steel møder Barbara Cartland – drama op for mig. Af frygt for at miste momentet og de højlitterære impulser, der netop kommer til mig, griber jeg en pen og blok og grifler løs, mens min stegepande hysterisk oser brændt olie.

Pointe: (Take 1) Jeg vil have en kæreste, der får det lige så lunt inde i sjælen, som når jeg glor på den krøllede.
OK – det lyder sgu lidt underligt.

Pointe: (Take 2) Jeg vil have en kæreste, der bliver helt lun ned i storetåen ved tanken om, at han har mig i sit liv.
OK – det lyder sgu lidt selvoptaget.

Pointe: (Take 3) Jeg vil have en kæreste, hvor kærligeheden og ikke mindst viljen til kærligheden er gensidig. OG han skal kunne lide den krøllede, for der er ingen mænd i denne verden, der får mig til at slå op med den krøllede.

Og således genvandt jeg en eller anden form for selvrespekt denne søndag aften, og den krøllede kan nu officielt kalde sig sjælesørger (Og hun er noget billigere end de der autoriserede terapeuter, jeg plejer at frekventere).

IMG_2832

* for nye læsere skal her bemærkes, at den krølledes tidligere familie ikke længere kunne have hende, hvilket var grunden til at hun var havnet tilbage i sin fødekennel i håbet om, at de kunne finde en passende ny ejer.

Del blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *