Noget om tegn, terapi og tarotkort

Jeg har længe haft det som min primære ambition at dyrke bloggen her noget mere. Jeg har masser af idéer, og faktisk elsker jeg at skrive blogindlæg om den krølledes og mine oplevelser og meritter. Mit problem er, at jeg ikke er sådan en handler-type. Den observante læser vil vide, at jeg ikke har været aktiv herinde siden marts, med andre ord der er langt fra idé til handling i mit liv. Selv hvis hesten sadlede sig selv, ville jeg tøve med at stige op og ride af sted. Derfor er jeg lykkelig for, at jeg hver morgen er tvunget til at trave kvarteret rundt med den krøllede, så jeg i det mindste kommer ud af sengen. Man kan i den forstand godt kalde hende for en slags terapihund.
Apropos terapi, så har jeg genoptaget kontakt til min kropsterapeut, som jeg var nede ved i dag. Udover at kunne en hel masse om kroppen, psyken og nervesystemet, så har hun også en æske med tarotkort. Jeg er skide nysgerrig, når det kommer til alt sådan noget med engle, energier og uforklarlige ting. Måske er det tanken om, at der er nogen eller noget derude, der arbejder for, at tingene skal lykkes for mig, mens jeg sidder og glor apatisk ud af vinduet, der tiltaler mig.
Måske må jeg bare indrømme, at det faktisk giver mig en enorm ro og styrke at tro på, at der er noget større derude. I hvert fald bad jeg om at få lov til at trække tre kort. OG så var det, at jeg trak disse tre kort

IMG_2731

Jeg ser det som et klart tegn – Bloggen er den rette vej for mig, jeg skal dyrke kreativiteten og skrive. Jeg har vendt det hele med den krøllede og hun er helt med på, at vi genoptager skriverierne.
Vi håber, du har lyst til at læse med.

Del blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *