Hellere en hund, der løber efter én ind i Netto end en mand, der løber sin vej

I fremtiden vil vi bruge hundekrogen og lade Hus forbi-manden sælge sine aviser i ro og mag
I fremtiden vil vi bruge hundekrogen og lade Hus forbi-manden sælge sine aviser i ro og mag

“Hvorfor sætter den sig med ryggen til mig”? Ordene falder fra min ekskærestes mund. Vi står på Østerfælled Torv, og den krøllede har demonstrativt sat sig med ryggen til ham. Hun var ellers begejstret for at se ham, men trods glædeshop og ivrig logren fik hun kun et sporadisk klap ud af ham. Han har ikke noget imod hunde, men jeg tror ikke, at han nogensinde så det som en decideret bonus, at hun var en del af pakken. Anyway. Det er slut. Vi genoptog forholdet i starten af sommeren. Gav det et skud til, som man siger. Men for en lille måned siden stoppede det igen. Uden dramatik og næsten så pragmatisk, at det blev en kliché. Jeg havde spurgt, om jeg havde grund til at tvivle på hans kærlighed. Han havde kigget på mig og sagt, at han havde tænkt over det, og at han ikke kunne give mig det, jeg ville have.

Vinden bed lidt, som vi stod der på Østerfælled Torv. Vi kunne have sat os på Cafe Kapers, men hvorfor? Det var jo slut – som i lukket for altid, og den eneste grund til, at vi mødtes var, at jeg havde fundet to par boxershorts og tre t-shirts i mit skab, der var hans. Jeg kunne have smidt det hele ud, brændt det eller brugt det til at tørre den krølledes poter i. Men jeg var på en eller anden måde så afklaret, at jeg ikke havde brug for den slagt udrenselsesritualer.
Han står med den hvide plastikpose i hånden, mens han ser ned på den krøllede og afventer mit svar på hendes rygvendte adfærd.

“Tjjaaa… der er jo ingen grund til at stå med snuden oppe i hovedet på en, der ikke gider at klappe”. I takt med at ordene kommer ud af min mund, mærker jeg en indre irritation over at fyre en så gennemskuelig metafor af. Han siger ingenting, og vi skilles efter et knus.

På vejen hjem runder jeg min lokale Netto. Her står den lokale Hus Forbi-sælger – en stor mand med fuldskæg og milde øjne. Han gør tegn til at hilse på den krøllede, der velvilligt lader sig klappe. Jeg stiler mod hundekrogen, men træder et skridt tilbage og spørger om han ikke vil holde min hund, mens jeg handler. Det går nu op for mig, at han egentlig ikke taler dansk, men han gør tegn til, at det er ok.
Der er to elementer i at lade min lokale Hus Forbi-mand holde min hund, mens jeg handler.

1 – Rygtet siger, at nogle (muligvis udlændinge) stjæler hunde for at bruge dem til at træne kamphunde med. Det er godt nok ikke dokumenteret, men bare tanken om at den krøllede skulle ende sine dage som kamphundeføde, får mine knogler til at stivne. Derfor kan jeg godt lide tanken om, at nogen ser efter hende, mens jeg handler.

2 – Jeg kan godt lide tanken om, at jeg er sådan et menneske, der uforbeholdent stoler på mine medmennesker – ikke mindst min lokale Hus Forbi-sælger.
Jeg giver snoren til ham og trasker ind i Netto.

Og jo, tanken strejfer mig. Udlænding. Den krøllede. Kamphundetræning. Hmmmm….
Jeg laver det, jeg selv vil kalde en effektiv runde i Netto og kommer ud for at finde Hus Forbi-mand med et lettere flakkende blik viftende med snor og halsbånd. Den krøllede er væk. Jeg afværger et total panikanfald ved at lave yogavejrtrækninger, det bedste jeg har lært, mens jeg forsøger at kommunikere med Hus Forbi-mand, der peger febrilsk ind i butikken.

Jeg løber ind, kalder Coco i så roligt et stemmeleje som muligt, mens jeg tænker, at det er en fælde, og at den krøllede allerede er på vej til Ukraine i en lastbil, hvor hun vil blivet flået til atomer af en pitbull. Mit hjerte faldet på plads, da hun kommer flaksende mod mig forvirret og med en nettomedarbejder i hælene. Jeg undskylder og prøver at samle mig selv og hund sammen. “Nå det er nok en rigtig Nettohund”, lyder det tørt fra en forbipasserende. Jeg når at stoppe mig selv i at sige, at det er det faktisk ikke, for en Nettohund er en Skotte og den krøllede er altså en Airedale.
Jeg går ud til Hus Forbi-manden, der stadig står med snor og halsbånd. vi griner begge og han får de to tiere, jeg har taget fra til ham, før jeg lukkede min pung.

På vej hjem filosoferer jeg lidt over hændelsen. Det undrer mig, at den krøllede, der ofte sidder pænt tøjret til hundekrogen, mens jeg handler, i dag valgte at viklet sig ud af sit halsbånd og drøne efter mig ind i Netto. (Jeg vælger den vinkel i stedet for, at hun ville væk fra Hus Forbi-manden).

Og så slår det mig. Det er tusind gange bedre at have en hund, der løber efter én ind i Netto end en mand, der løber sin vej.

For en gangs skyld føler jeg, at jeg sidder med den lange ende af livet.

Del blogindlæg

One thought on “Hellere en hund, der løber efter én ind i Netto end en mand, der løber sin vej

  1. Med fare for at læne mig betænkeligt op ad “Gajolpakke visdom”: “Alle kvinder bliver trætte af en mand, der løber sin vej. Forhåbentlig bliver hun ikke træt af en mand, der løber”. Og selvfølgelig slet ikke træt af en hund, der løber……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *