Kan tørret kylling skrue ned for skærsilden?

Af angst for at blive betragtet som en sørgelig, kvinde, med for få ting at gå op i, gør jeg nærmest en dyd ud af at fortælle om, hvor enormt uafhængig jeg er af min hund. Jeg hører ofte mig selv sige, at hun saaaagtens kan være alene hjemme i op mod ti timer (nogle gange mere, hvis festen er sjov, og han danser godt). Jeg fortæller med afslappet stemmeleje, at hun også kan holde sig til langt hen på morgenen, hvilken er skønt de morgener, hvor jeg lige skal have en treo til hvert ben, før jeg kan lokalisere hundesnoren og klare tanken om at samle en lun hømmer op.

Men så kommer den alligevel og snapper mig i haserne. Den dårlige samvittighed.
Den forgangne uge har lufteturene været kortere end de plejer og fredag kom jeg drønende hjem fra job. Svingede den krøllede en hurtig tur rundt i kvarteret. Løb ud af døren igen og over i Fælledparken for at deltage i DHL-stafet. Jeg har aldrig løbet DHL-stafet før. Og tanken om at løbe rundt i Fælledparken mens alle mulige kunne stå og betragte min middelmådige præstation, gav mig en følelse af, at jeg ville besvime, så snart jeg fik overrakt depechen. Det skete ikke. Jeg gennemførte – i løb vel at mærke –  og af bar begejstring glemte jeg alt om min firbenede roomie derhjemme.
Først da klokken var 22.00, og min fadøl nummer tre var skyllet ned bevægede jeg mig hjemad. Den krøllede var lykkelig for at se mig og til udsigten til at få lettet blæretrykket. Mindre begejstret så hun ud, da hun få minutter efter befandt sig under et bord nede på Cafe Bopa, mens jeg skyllede min sportspræstation ned i endnu en fadøl sammen med en veninde, der godt nok var på date, men som mente, at det ville være virkelig fint, hvis jeg lige kunne slå mig ned og give samtalen et indspark.
Derefter trissede den krøllede og jeg hjem og faldt om til en film, og hun fik både kiks, kram og en plads i fodenden. Alligevel følte jeg, at lørdagen burde stå i Cocos tegn. Jeg begyndte dagen med gåtur, der både bød på leg med schnauzeren Bobby, hygge hos den økologiske bager i Rosenvængets Allé og så en tur ned til Fru Poulsen i Nordre Frihavnsgade for at købe aflad. For sagen var, at lørdag aftens skulle hun igen være alene hjemme. Denne gang fordi hundemutti var kommet med på et afbud til koncert med Marie Key og Dizzy-drengene i Helsingør. Og vil jeg være hende, der siger nej til fede koncerter fordi jeg skal være sammen med min hund?
Og ende som den mærkelige hundedame med hundeplænen som eneste sociale adspredelse. Det tror jeg ikke – vel!
Ekspedienten hos Fru Poulsen var meget forstående – hun kendte det godt fra sine egne kæledyr. Og mens hun gavmildt fodrede den krøllede med diverse goodies fra disken, rev jeg ned fra hylderne, til jeg tænkte, at det måtte være nok til at afkorte min tid i skærsilden betydeligt.
Jeg ved ikke, hvad der er mest patetisk. At være angst for at ende som patetisk hundedame eller at købe for 100 kroner aflad i tørrede kyllingefiletter mm.
Men jeg ved, at jeg fik det bedre, og at det virkelig var en fed koncert.
Søndag tager vi på Kastellet, når mine tømmermænd har lagt sig.

IMG_6753
Sådan skruer du ned for skærsilden En pose tørrede kyllingefiletter – glutenfri, en pose tørrede andestrips – glutenfri, en tyggering med svøb af tørret kylling – tror også, den var glutenfri og noget mere..

 

 

 

Coco med plysben
Bonus for virkelig at være sikker på, at tiden i den ild bliver så kort som muligt: Et nyt plys-pive-ben til at erstatte det plys-pive-får, som den krøllede aflivede godt og grundigt forleden.
Coco og Bobby
Fri leg på plænen
Kaffe
Vigtig restitutionspause for hundeejer på sin hektiske jagt for at købe aflad

Del blogindlæg

One thought on “Kan tørret kylling skrue ned for skærsilden?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *